Debat: Afgangsprøver skal afspejle undervisningen

18. april 2007

I Computerworld nr 7, 16. februar 2007, er der en stor artikel med overskriften: Afgangsprøver blokerer it-udvikling. Budskabet er, at ingen danske elever testes i digitale kompetencer som f.eks. informationssøgning på nettet ved afgangsprøverne. Det er en stopklods for den digitale kompetenceudvikling, advarer artiklen, og frygter det værste.

Og det har den grund til. For afgangsprøverne er netop symptom på det underliggende problem: fravær af it i undervisningen. Når elever går til eksamen, bliver de testet i det faglige stof, de ifølge lærerplanen skulle have lært i løbet af undervisningen. Men hvis undervisningen sædvanligvis foregår uden it, er det urimeligt over for eleverne og umuligt for lærerne at inddrage it-kompetencer i eksamen.

Det betyder, at:

• computeren bruges i stigende grad som almindeligt hjælpemiddel i skriftlige eksaminer i relation til tekstbehandling og regneark, men ikke som redskab til informationssøgning m.v.
• computeren er stort set fraværende i de mundtlige eksaminer.

Undervisningsministeriet har netop afsat 125 mio kr. til folkeskolernes indkøb af computere til 3. klasserne, hvilket betyder, at antallet af elever pr. computer går fra 7 til 5 i løbet af 2007. Hvis it skal indgå som en naturlig del af undervisningen, både som redskab og som teknologi, er alle eleverne –lad os bare sige fra 3. klasse og op – nødt til at have egen computer. De skal kunne arbejde med den derhjemme og på skolen - principielt i alle timer, når de bliver undervist ,og når de laver lektier.

Med gymnasiereformen udgør projektarbejdet en større del af elevernes undervisning, og til det er it-værktøj så velegnet. Følgelig er det en vigtig forudsætning for udvikling af elevernes it-kompetencer, at de har hver deres computer. Projektarbejde og bookede datalokaler går bare ikke sammen.

Regeringens indsats på it-området er med Helge Sanders seneste ambitiøse udspil fra marts 2007 blevet mere sammenhængende og målrettet. Det politiske sigte er at gøre Danmark endnu bedre i udnyttelsen og beherskelsen af IKT-potentialet.

Brøndby Gymnasium

På Brøndby Gymnasium har vi designet en studentereksamen, hvor it-baseret undervisning er det bærende undervisningskoncept. Undervisningen er primært lagt an på fysisk tilstedeværelse i klasseværelset, men 25% af undervisningen planlægges som distanceundervisning, dvs. uden krav om elevernes tilstedeværelse på skolen.

Elevernes it-erfaring er ifølge vore undersøgelser primært knyttet til fritid, underholdning og kommunikation. Det er ikke gennem anvendelse i folkeskolen (endnu), at eleverne er vant til at benytte computer. Brøndby Gymnasium har derfor arbejdet bevidst med at konvertere elevernes it-kompetencer fra underholdningsbaseret til undervisningsinteresseret.

Eleverne kan li’ det

Eleverne er meget begejstrede for den it-baserede undervisning og allerede efter grundforløbet behersker de konferencesystemer og præsentationsværktøj på et øvet niveau. I takt med dygtigere elever (og lærere) og mere driftsikre systemer bliver næste skridt at udvikle it-undervisningstrategier, som kan generere nye pædagogiske modeller og evalueringsmetoder til sikring af kvaliteten i undervisningen såvel fagligt som kompetencemæssigt.

Digitale undervisningsmaterialer

Undervisningsmaterialer som e-bøger er eleverne meget mere begejstrede for end deres lærere. Vi er faktisk overraskede over deres entusiasme. En væsentlig forklaring er den lettere skoletaske, som de næsten slipper for at pakke, bare den bærbare er med. Men vigtigt er også muligheden for at skrive noter i margen og understrege i teksten – og fjerne det hele igen. Desværre er e-bogen kun udviklet i nogle fag og med mindre variation i sortimentet. Vi forsøger at skærpe forlagenes udbudspolitik på dette område, men det er tydeligt at efterspørgslen på e-bøger er alt for lille blandt uddannelsesinstitutionerne, hvorfor incitamentet til at satse på e-bogen er næsten fraværende. På dette felt ser vi en alvorlig ”blokering for it-udviklingen” med en henvisning til Computerworlds artikel forleden.

Hvor skal vi starte processen?

Et paradigmeskift er, hvad folkeskole og gymnasium har brug for. Skelnen mellem undervisning og ikke-undervisning bliver mere og mere blokerende for forståelsen af it’s indflydelse på de mange læringssituationer, eleverne indgår i. Skal undervisningen integrere it, er eleverne nødt til at have adgang til hver sin computer, både i skolen og hjemme. Lærerne er nødt til at erkende, at inddragelsen af it ”gør noget” ved undervisningssituationen og rollerne. Og lærerplanerne skal inddrage it i en klart defineret operativ model, som matcher fagene.

Mere specifikt kunne man starte med at definere 7 obligatoriske digitale kompetencer, der skal læres i folkeskolen og bygges videre på i ungdomsuddannelserne:

• grundlæggende begreber vedr. it (herunder sikkerhed)
• filhåndtering
• tekstbehandling
• regneark
• databaser
• præsentationsteknikker
• information og kommunikation (herunder søgeprocesser)

Disse 7 basis it-kompetencer kan indgå som moduler i et selvstændigt it-forløb, eller integreres i den øvrige undervisning. Det kan være op til den enkelte skole. Det vigtige er, at alle lærere, når it-kompetencerne først er introduceret, forpligter sig på at bruge dem i den daglige undervisning.

Så skal it nok blive en del af eksamen, både i folkeskolen og på gymnasierne. Så skal Danmark nok blive førende blandt vidensamfund med uddannelser og forskning i verdensklasse. Og så kan Danmark deltage i samarbejdet om og udnyttelsen af de muligheder, den teknologiske udvikling giver. Helt i front og med god støtte i de 40 mio. kr. der er afsat til oprettelse af flere uddannelsestilbud på IT-Universitetet.

Pia Sadolin
Brøndby Gymnasium

Deltag i debatten

• Læs retningslinjerne for debat her